Institution
Køkkenet Åkanden leverer forplejning til enhver lejlighed på Rådhuset, i Servicecentrene og alle kommunens øvrige institutioner.
Vi er madprofessionelle og kan klare enhver udfordring.
Desuden kan vi levere ernæringsrigtig mad, som følger de gældende anbefalinger fra den nationale kosthåndbog og de 10 kostråd fra Sundhedsstyrelsen.
Vi har et stort køkken og har kapacitet til at lave mad til rigtig mange.
Maden leveres fra Køkkenet Åkanden, der laver mad til mange forskellige mennesker lige fra hjemmeboende borgere til institutioner.
Vi varetager denne opgave med omtanke for individuelle behov og ønsker. Mad og livskvalitet går hånd i hånd.
Måltidet er en vigtigt begivenhed i hverdagen og giver næring til at leve livet, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber og gode oplevelser.
Mad skal smage godt, dufte dejligt og se indbydende ud.
I Åkanden gør vi os umage med at tilberede mad, som taler til vores sanser. Al mad, der tilberedes i Åkanden, er ernæringsrigtig og lever til fulde op til Sundhedsstyrelsens ernæringsmæssige anbefalinger for mad til ældre.
Vi laver alle former for diætkost, eksempelvis diabetesmad og tygge – synkevenlig mad.
Maden er hjemmelavet og afspejler de skiftende årstider.
Vi serverer traditionelle danske retter, men lader os også inspirere af tidens tendenser. Vi tilsigter, at maden er tilberedt af danske og lokale råvarer.
Vi lægger stor vægt på at fremhæve helligdage og højtider, og vi tilbyder derfor naturligvis alle de traditionelle retter, som knytter sig til de forskellige højtider.
Derudover er der hver måned forskellige tiltag fra køkkenet, fx leveres der brunch m.m. for at skabe fællesskab om maden. Da mad handler for os om mere end blot kost. Det handler om livsglæde, sundhed og hyggeligt samvær.
Vi er et team bestående af økonomaer, ernæringsassistenter, kokke, bager og køkkenmedhjælpere, der tilbereder maden.
Maden leveres til plejehjemmet 2 gange hver uge. Herefter færdigtilbereder, anretter og serverer plejepersonalet maden.
Afbestilling samt genbestilling af maden sørger plejepersonalet for.
I Ringkøbing-Skjern Kommune kan man udelukkende afbestille mad og drikke til hele døgnet.
Der kan købes mad til gæster, fødselsdagen m.m. kontakt Åkanden og lav en aftale.
Det er muligt at bestille maden i delkomponenter, hvis man eksempelvis en dag vil tilberede kødet, bage småkager eller selv vil skrælle kartoflerne.
Maden betales ved, at pengene trækkes i pensionen.
Der betales 2 måneder bagud. Priserne for maden er fastsat af Ringkøbing-Skjern Byråd.
Hver uge modtager plejehjemmet en madplan, hvor du frit kan vælge mellem 9-11 forskellige retter og 9-11 forskellige for- og efterretter.
Du vælger selv, om du vil spise sammen med de øvrige beboere eller i din egen lejlighed.
Kontakt køkkenet eller plejepersonalet, hvis du har særlige behov eller ønsker til maden.
Vi kan desuden henvise til følgende øvrige information
Mad og Måltidspolitik for Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune. Kvalitetsstandard: Mad på ældrecenter i Kvalitetsstandarden for Sundhed og Omsorg
Servicestyrelsen: Fristetid
Morgenmad
Ymer med ymerdrys, franskbrød med ost, diverse drikkevarer
Formiddag
½ bolle med smøreost, juice, diverse drikkevarer
Frokost
Lun ret, suppe, rugbrød med pålæg, franskbrød med ost, drikkevarer
Eftermiddag
Kage, diverse drikkevarer
Aftensmad
Frikadeller med kartofler, stuvede grønærter og syltede rødbeder. Jordbærgrød serveret med fløde. Diverse drikkevarer
Aftenkaffe
Æblekage, småkager diverse drikkevarer